Man kan altid få en tid og behandling hos os, og hvis du har fået en henvisning fra din læge, har du ret til fysioterapi med tilskud fra sygesikringen. Du kan dog også få fysioterapi uden en henvisning, men det betyder, at du skal betale hele beløbet selv. Se mere under Priser.
Ring til klinikken og få en tid. Du skal huske at medbringe et lagen og dit sygesikringsbevis.
Når du ankommer til klinikken, vil du blive budt velkommen af Pia eller Gitte i receptionen, som sørger for at oprette dig i vores system. I venteværelset er der kaffe og rigeligt med læsestof.
Ved første konsultation bliver der lavet en grundig undersøgelse, hvor vi forsøger at klarlægge dine symptomer og deres årsag. Derefter udarbejder vi en behandlingsplan, og går efterfølgende i gang med selve behandlingen. Behandlingen kan bestå af øvelser, træning eller briksbehandling (passiv behandling). Vi evaluerer løbende behandlingsplanen og hvis det er nødvendigt justeres den undervejs.
En behandling varer typisk 25 minutter.

I behandlingen vil man ofte få gode råd og forslag til hjemmeøvelser, ændring/korrektion af arbejdsstillinger, udspænding, træning mm. Det er muligt at supplere konsultationerne hos os med øvelser eller træning i hverdagen, der kan hjælpe med at udbedre dine symptomer.
Vi er syv fysioterapeuter med mange års erfaring og derfor har vi en meget bred viden inden for faget.
Klinikken tilbyder også at tage ud til behandling i folks eget hjem.