Nørresundby Fysioterapi startede den 1. januar 2003 og er en veltableret klinik med central beliggenhed i Nørresundby med gode parkeringsforhold og gode busforbindelser lige uden for døren. Klinikken er meget handicapvenlig indrettet med blandt andet elevator.
På klinikken har vi tilknyttet syv faste fysioterapeuter og to sekretærer.

Hos Nørresundby Fysioterapi har vi syv individuelle behandlingsrum, omklædingsrum og et træningslokale med blandt andet træningsmaskiner, løbebånd, motionscykler, crosstrainer og træningsbolde. Desuden har vi et bikefit lokale samt en træningssal.
I vores trænings lokale har du mulighed for at træne selv efter et program, som en af vores fysioterapeuter har udarbejdet, eller træne mens fysioterapeuten er til stede. Efter aftale er der også mulighed for at træne på egen hånd.